Priser og samtaler
Her finder du information om priser, samtaler og praktiske forhold. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvilket forløb der passer til dig.
Gratis og uforpligtende forsamtale
20 minutter · Gratis
Individuel terapi
60 minutter · 900 kr.
Familieterapi
60–90 minutter · 1.200 kr.
Klippekort – individuel terapi
5 samtaler à 60 minutter · 4.050 kr.
Spar 450 kr. – svarende til 10 %.
Stresscoaching og samtaleforløb til virksomheder
Pris efter aftale · Eventuelt kørselstillæg
Et terapiforløb tilpasset dig

En enkelt samtale kan skabe ny indsigt og klarhed, mens et længere terapiforløb giver mulighed for at arbejde mere i dybden med følelser, udfordringer og mønstre.
Uanset om du søger terapi til dig selv, dit barn eller din familie, tager vi udgangspunkt i din situation og dine behov. Sammen finder vi et forløb og et tempo, der passer til dig.
Læs mere om min tilgang til psykoterapi.
Gratis og uforpligtende forsamtale
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende forsamtale på 20 minutter, hvor vi taler om din situation, dine ønsker og behov.
Samtalen giver dig mulighed for at få en fornemmelse af mig og min måde at arbejde på, så du kan mærke efter, om jeg er den rette terapeut for dig.
Rabat og klippekort
Reduceret pris ved begrænset indkomst
Jeg ønsker, at terapi skal være tilgængelig for så mange som muligt. Derfor tilbyder jeg 15 % rabat på individuel terapi til studerende og personer med begrænset indkomst.
Pris med rabat: 765 kr. pr. samtale.
Rabatten kan ikke kombineres med klippekort.
Klippekort – fleksibilitet og besparelse
Med et klippekort får du fem individuelle samtaler à 60 minutter til en samlet pris på 4.050 kr. Det giver en besparelse på 450 kr. sammenlignet med køb af fem enkeltstående samtaler.
Klippekortet er gyldigt i 12 måneder fra købsdatoen og giver dig fleksibilitet til at planlægge samtalerne efter dine behov.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til, om et klippekort er det rette for dig.
Praktisk information
Samtalerne foregår i min praksis i Vejgaard, Aalborg, eller online efter aftale.
- Adresse: Hirsevej 12, 9000 Aalborg
- Parkering: Lige uden for døren
- Bus: Busstoppested cirka 100 meter fra praksis
- Online terapi: Efter aftale
- Åbningstider: Mandag–fredag kl. 8.00–17.00
Afbud
Hvis du bliver forhindret i at komme til en aftalt samtale, beder jeg dig give besked senest dagen før kl. 16.00.
På den måde har jeg mulighed for at tilbyde tiden til en anden, der har brug for den.
Betaling
Betaling sker via MobilePay eller bankoverførsel i forbindelse med samtalen.
Klippekort og online- eller telefonsamtaler betales forud.
Samtaleforløb og stresscoaching til virksomheder
Jeg tilbyder faglig sparring, stresscoaching og samtaleforløb til ledere, medarbejdere og teams med fokus på trivsel, forebyggelse af stress og personlig udvikling.
Forløbene tilpasses virksomhedens behov og kan aftales som enkelte samtaler eller faste samarbejdsaftaler.
Samtalerne kan foregå i min praksis i Aalborg, online eller hos jer i virksomheden.
Kontakt mig for priser og et uforpligtende tilbud. Eventuelt kørselstillæg aftales på forhånd.
